Valgsejr

DEN VELLYKKEDE VALGPROCES ER FÆLLESSKABETS SEJR

Demokratiets store festdag

TAKNEMMELIGHED

Direktionsekretariatet

Tirsdag den 21. november var der valg, og vi var fuldstændig klar til at tage imod de 28.698 stemmeberettigede her i Faxe Kommune.

Der var dækket op ved valgbordene – med computere, scannere og slikskåle. Der var stemmebokse og valgurner. Alt var timet og tilrettelagt til demokratiets store festdag. Ja faktisk er der gået måneders grundig forberedelse i at få alt til at klappe på selve dagen.

Det har været en fornøjelse at opleve, hvordan så mange i hele Faxe Kommunes organisation har hjulpet med at sprede budskabet om, at det er vigtigt at stemme.

Og der er rigtig mange, som har bidraget til at få hele valgmaskineriet op at køre. Det er alt fra servicefolk, kantinepersonalet, stemmetællere, personalet på dag- og ældrecentrene, dem der er taget ud i folks hjem, så de kunne stemme, valgsekretærerne – og ikke mindst kollegerne, der har lavet valglister, taget imod brevstemmer i Borgerservice og mange, mange flere.

Alle som har bidraget med stort og småt til valget, fortjener et kæmpe tak!

Det gælder også de kolleger, som sprang til med kort varsel for at køre ting eller fikse udfordringer, der opstod undervejs.

Alle hjalp til i den ånd, at vi var fælles om at få valget til at køre gnidningsfrit og efter bogen – alt sammen i ånden af Faxe i Fællesskab.

Så tusind, tusind tak for indsatsen til alle.

En del af vores DNA:

"Fortæl! Sæt ord på de gode historier, de gode oplevelser og de ekstra indsatser - også i hverdagen."

FAXE ER ET TILVALG - DET ER VORES VISION

SAMMEN kan vi MERE

faxeifaellesskab.dk drives af

Faxe Kommune | Frederiksgade 9 | 4690 Haslev

Redaktør, webmaster og projektleder: Thomas Børager

Copyright 2017-2018

All Rights Reserved